Madopskrifter



Laksemousse med blegselleri (opskriftnr. 9)

Ingredienser:
300 g. laksefilet uden skind,
0,5 dl. hvidvin,
salt,
3 blade husblas,
100 g. finthakket bladselleri,
1 tsk. friskpresset citronsaft,
1,5 dl. cremefraiche 38%,
1/2 tsk. groft salt,
friskkværnet peber,
1 dl. piskefløde.
Pynt: Citronbåde bladselleri dild

Tilberedning: Læg laksefiletten i en skål eller fad, hæld hvidvin ved og drys med salt. sæt i microovnen 4-5 minutter. Køles af. Læg husblas i blød i koldt vand i 5 min. Bland laks med bladselleri, citronsaft, cremefraiche, salt og peber. Træk husblasen op af udblødningsvandet med det vand, der hænger ved, og smelt den i en skål i vandbad. Afkøl husblasen med lidt af lakseblandingen. Vend den afkølede husblas i resten af lakseblandingen under omrøring. Pisk fløden stiv og vend den i. Smag moussen til.
Fordel moussen i 4 oliesmurte portionsskåle. Bank formene let mod bordet. Lad dem stå tildækket og koldt i mindst 4 timer.

Ved serveringen:
Løsn med en spids kniv kanten af moussen og vend den ud på portionstallerkener

Vine som passer til denne ret: Grand Reserva Masia S.XV - Chardonnay - Quinze roures - Coralí rosat