Madopskrifter



Langtidsstegt and (opskriftnr. 19)

Ved langtidsstegning opnår man et langt bedre resultat. Anden bliver ikke tør, og kryber ikke så meget som ellers. Man kan tilberede anden dagen inden servering.

Ingredienser:
1 and,
3 røde æbler,
1-2 poser svedsker,
salt og peber

Tilberedning: Anden renses for indmad og skylles. Gnides herefter med salt og peber indvendig.

Æblerne skrælles og skæres i både eller store tern. Kernehuset tages fra.
Puttes herefter ind i anden sammen med svedskerne. Anden lukkes med en kødnål. Hvis man ikke har en kødnål, kan en tandstik i træ bruges.

Anden stilles i en bradepande på en rist med brystet nedad. Kom vand i bunden af bradepanden og evt. et lille løg, der er skåret i både (gi’r smag til sovs).
Stilles midt i ovnen og steger nu i ca. 6 timer på 130 grader. Efter 4 timer vendes anden og steger herefter færdig. Når anden er færdig hælder man fedtet fra i en skål. Man tager lidt af fedtet og smører anden med, og griller herefter nogle minutter, så skindet bliver sprødt.

Herefter parteres anden og anrettes på et fad med svedskerne/æblerne i midten.

Når anden er færdig stilles den tildækket til næste dag, hvor den parteres og anrettes på et ildfast fad med æbler/svedsker i midten. Anden smøres med andefedt og sættes i forvarmet ovn på 225 grader i 10-20 minutter. Så er den klar til servering.

Serveres med andesovs, brune og hvide kartofler samt rødkål.

(Rettet maj 07 af admin. 60-65 grader sat til 130 grader)

Vine som passer til denne ret: Vall Por - Marge - ViDiví - Leo Martin Mencia Decanter 91point - Villachica Chrianza - Amarone Case Vecie - Merlot Rubicone - Santerno Potente Cabernet Sauvignon Rubicone Il potente