Madopskrifter



Mandelrand (opskriftnr. 12)

Energiindhold for hele retten: 23310 kJ. Energifordeling: protein: 6%, kulhydrat: 39%, fedt: 55%. Fryseegnet. Tilberedningstid: 60+ min

Ingredienser til 8 personer:
Mandelrand:
• 185 g mandler (ca. 3 dl)
• 125 g blødt Lurpak smør
• 300 g sukker (ca. 3½ dl)
• 4 æg
• 1 dl piskefløde 38%
• 75 g rasp (ca. 1¾ dl)
• Hindbærsauce
• 250 g hindbær
• 85 g sukker (ca. 1 dl)
• Fyld:
• ¼ liter Piskefløde 38%
• 2 spsk framboise (hindbærbrændevin)
• Bagetid: Ca. 1 time og 10 min. Ved 170°.

Tilberedning: Skyl og hak mandlerne fint. Rør smør og sukker sammen. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen, og rør dejen godt ind imellem. Bland fløde, rasp og mandler i. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. Hæld den i en smurt, raspstrøet randform. Bag mandelranden midt i ovnen.
Hindbærsauce: Mos eller blend hindbærrene med sukker. Si hindbærsaucen.
Fyld: Pisk fløden stiv og tilsæt framboise. Kom flødeskummet i randen og server hindbærsaucen til.
Tips: Variation på tilbehør: Overtræk kagen med chokolade og server den med frugter, fx henkogte pærer, eller soft-ice. Framboise kan udelades.

Vine som passer til denne ret: Sinols Moscatell - Sinols Garnatxa - Andresen